Handcoaching
- En unik vej til selvindsigt og personlig udvikling
Handcoaching er en ny og unik metode, jeg har udviklet. Her kombinerer jeg elementer fra håndlæsning, coaching og personlig vejledning. Denne tilgang er designet til dig, der søger en dybere forståelse af dig selv og ønsker at skabe varige forandringer i dit liv.
Med en kombination af praktisk indsigt og personlige værktøjer, giver handcoaching dig muligheden for at opdage og udnytte dine indre ressourcer, forstå dine styrker og finde klarhed i din retning.
Hvad er Handcoaching?
Handcoaching er en personlig rejse i tre trin, der tager dig fra indsigt til handling:
Trin 1: Håndlæsning
Her starter vi med en analyse af dine hænder, som giver et unikt indblik i dine karaktertræk, evner og muligheder. Håndlæsningen fungerer som en tilstandsmåling, der kan afdække dine skjulte styrker, personlige ønsker og udviklingspotentiale. Dette trin giver dig en grundlæggende forståelse af, hvem du er, og hvilke ressourcer, du har til rådighed.
Trin 2: Coachingforløb
På baggrund af håndlæsningen går vi videre til coaching. Her hjælpes du til at finde svarene på dine udfordringer ved hjælp af spørgsmål, der skaber refleksion og indsigt. Coachingforløbet fokuserer på dét der optager dig, det kan være et specifikt emne eller mål f.eks. relateret til karriere, relationer eller personlig udvikling.
Trin 3: Vejledning og handlingsplan
I det sidste trin arbejder vi sammen om at omsætte indsigt til handling. Her får du konkrete værktøjer og vejledning til at opnå dine mål, træffe beslutninger og navigere i dine valg. Målet er at skabe en handlingsplan, som gør det muligt for dig at tage kontrol over din udvikling.
Hvad kan du opnå med Handcoaching?
Handcoaching kan hjælpe dig med at:
- Skabe bevidsthed om dine indre ressourcer og kompetencer
- Finde din motivation og retning i livet
- Løse indre og ydre konflikter
- Lære at prioritere og sige fra, når det er nødvendigt
- Træffe beslutninger med selvsikkerhed og klarhed
Handcoaching er ikke bare en vej til personlig udvikling, men også en metode til at opdage det potentiale, du måske ikke selv var bevidst om. Gennem denne proces vil du kunne skabe positive og varige forandringer i dit liv.
Kundeudtalelser om Handcoaching:
"Jeg har fået lavet en dyr personlighedsanalyse før, men din analyse er mindst ligeså dyb og har givet mig endnu mere."
Stig, personalechef, 38 år
"Jeg har i et helt år været forvirret om, hvordan jeg skulle komme videre efter bruddet med min kæreste. Handcoaching har givet mig virkelig gode værktøjer." Ole, 34 år
"Det var et perspektiv, jeg aldrig har tænkt på før. Det er så rigtigt." – Katrine, iværksætter, 34 år
Hvis du er klar til at tage skridtet mod en dybere selvforståelse og mere klarhed i dine beslutninger, så lad mig guide dig på din personlige rejse med handcoaching.
Se mere om hvordan jeg ellers kan coache dig.
Lifecoaching: Få klarhed i en udfordrende tid – uanset om det handler om livsstilsændringer, bedre balance mellem arbejde og privatliv, stresshåndtering, færre overspringshandlinger eller en sundere livsstil.
Karrierecoaching: Tag styringen over din karriere! Jeg hjælper dig med lønforhandling, opnå en forfremmelse, planlægge din karrierevej, finde nyt arbejde og navigere i et karriereskift.
Ledelsescoaching: Find ud af, om ledelse er noget for dig, udvikl din egen ledelsesstil, og styrk din evne til at skabe resultater som leder.
Er du i tvivl? Hvis du ikke synes, noget af ovenstående passer præcist til din situation, så ring eller skriv til mig. Lad os finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig!
