Hvorfor er det så svært at bede om feedback?

Er du også dårlig til at bede om feedback? Det er jeg faktisk.

Det lyder måske lidt mærkeligt, når jeg arbejder med Coaching, personlig udvikling (Lifecoaching, Karrierecoaching, Ledelsescoaching) og udvikling af projektledere (Mentor for projektleder).

For jeg ved jo godt, hvor værdifuldt feedback kan være.

Jeg ved også, at vi ofte har svært ved selv at se vores blinde vinkler. Vi kan være meget bevidste om, hvad vi gerne vil blive bedre til, men samtidig overse det, som andre faktisk oplever som vores styrker.

Alligevel kan jeg godt tøve, når jeg skal spørge en kunde:

"Hvordan oplever du egentlig det, jeg gør?"

For hvad nu hvis svaret ikke er helt det, jeg håber på?

Hvorfor kan det være svært at bede om feedback?

At bede om feedback kræver en vis sårbarhed.

Når vi spørger andre, hvordan de oplever os, giver vi dem samtidig mulighed for at fortælle os noget, vi måske ikke selv har fået øje på eller som noget vi måske ikke vil erkende om os selv.

Og det kan være svært.

Vi vil gerne udvikle os, men vi vil samtidig gerne have bekræftet, at vi allerede gør det godt.

Det gælder også mig.

For nylig tog jeg derfor mod til mig og bad en kunde, som jeg har arbejdet med gennem længere tid, om feedback på vores forløb.

Jeg håbede selvfølgelig på en positiv tilbagemelding.

Men jeg blev faktisk både glad og lidt overrasket over svaret.

Min kunde skrev blandt andet:

"Hun er utrolig god til at udfordre min måde at tænke på, stille de rigtige spørgsmål og samtidig gøre det hele meget konkret."

Det var især den sidste del, der ramte mig. Både fordi jeg blev glad, fordi det netop er noget af det, jeg selv lægger stor vægt på i mit arbejde. Og fordi jeg måtte indrømme overfor mig selv at jeg nogle gange kan være usikker på, om jeg tilpasser den helt rigtige kommunikation til hver enkelt kunde.

For mig er det vigtigt at møde hver kunde præcis dér hvor de er, men det kan nogle gange være svært, hvis man går fra den ene samtale til den anden. Både som coach og mentor skal man være fuld bevidst om den skift og tilpasning der er behov for hver gang man møder en ny person. Derfor er ærlig feedback altid en god ide i slutningen af en samtale.

Feedback handler ikke kun om ros

Når vi taler om feedback, kommer vi let til at tænke på ros eller kritik.

Men konstruktiv feedback er meget mere end det.

Feedback giver os information om, hvordan vores adfærd, kommunikation eller måde at arbejde på bliver oplevet af andre.

Det kan give os et perspektiv, som vi ikke altid selv har adgang til.

Måske oplever du dig selv som tydelig, mens andre oplever dig som direkte og hård.

Måske synes du, at du giver andre frihed, mens de oplever, at de mangler retning.

Måske mener du selv, at du er god til at lytte, men opdager gennem feedback, at du ofte begynder at løse problemet, før den anden føler sig færdig med at forklare det.

Måske mener du selv at du udviser omsorg ved at løse andres udfordringer, mens de føler at du er kontrollerende.

Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene oplevelse er rigtig, og den anden er forkert.

Det betyder, at du har fået et nyt perspektiv.

Og det er netop det, feedback kan.

Vi ser vores egne intentioner – andre ser vores adfærd

Det er en vigtig forskel.

Vi kender vores egne intentioner.

Vi ved, hvad vi mente, da vi sagde noget.

Vi ved, hvorfor vi traf en bestemt beslutning.

Vi ved, hvad vi forsøgte at opnå.

Det gør andre ikke nødvendigvis.

De oplever i stedet vores adfærd, vores kommunikation og vores måde at reagere på.

Derfor kan feedback være et værdifuldt spejl.

Ikke et spejl, der fortæller os, hvem vi er, men et spejl, der viser os, hvordan vores handlinger kan blive oplevet af andre.

Det kan give anledning til refleksion:

Er der forskel på det, jeg gerne vil signalere – og det, andre faktisk oplever?

Det er et spørgsmål, der kan føre til meget læring.

Hvorfor er feedback vigtigt for projektledere?

Som projektleder arbejder man hele tiden gennem andre mennesker.

Man skal skabe fremdrift uden nødvendigvis at have formel ledelsesret.

Man skal samle forskellige fagligheder, interesser og perspektiver.

Man skal kommunikere, prioritere, koordinere og træffe beslutninger.

Og samtidig skal man skabe tillid og engagement omkring projektet.

Derfor har projektlederens egen adfærd stor betydning.

Det kan være relevant at få feedback på spørgsmål som:

  • Er jeg tydelig nok?
  • Skaber jeg overblik?
  • Kommunikerer jeg på en måde, som forskellige interessenter forstår?
  • Er jeg god nok til at involvere de rigtige mennesker?
  • Hvordan håndterer jeg modstand?
  • Giver jeg plads til andre perspektiver?
  • Er jeg god til at skabe fremdrift?
  • Hvordan oplever andre min rolle som projektleder?
  • Hvad gør jeg, som fungerer rigtig godt?
  • Hvad kunne jeg med fordel gøre anderledes?

Det er ikke nødvendigvis behagelige spørgsmål.

Men de kan være meget udviklende.

Husk dog altid at rammesætte feedback, hvis ikke du som projektleder rammesætter feedback kan det tolkes som usikkerhed og søgen efter anerkendelse. Derfor er rammesætning og kommunikationen omkring feedback (både at give og modtage) afgørende.

Sådan kan du bede om konstruktiv feedback

Hvis du gerne vil have brugbar feedback, kan det være en fordel at stille et konkret spørgsmål frem for bare at sige:

"Har du noget feedback til mig?"

Det brede spørgsmål kan være svært at svare på.

Prøv i stedet at rammesætte først fx. ved: 

" Jeg går meget op i ærlig feedback for at sikre aligment, dvs. en fortsat godt og glidende proces. ER det ok at vi bruger et par minutter til feedback?"

Herefter kan du spørge:

"Hvad synes du, jeg gør godt i min rolle?"

"Er der noget, du synes, jeg med fordel kunne gøre anderledes?"

"Hvordan oplever du min kommunikation?"

"Hvad kunne gøre mig endnu bedre som projektleder?"

"Er der noget i min måde at arbejde på, som gør det sværere for andre at samarbejde med mig?"

Jo mere konkret spørgsmålet er, desto større sandsynlighed er der for, at du får feedback, du faktisk kan bruge.

En god samtale skal gerne føre til noget konkret

Det er også her, min egen kundes feedback blev vigtig for mig.

Hun skrev:

"Jeg går fra vores samtaler med nye perspektiver og konkrete ting, jeg kan arbejde videre med."

Det er faktisk præcis det, jeg gerne vil opnå i et mentor- eller coachingforløb.

Ikke bare en god samtale.

Ikke bare følelsen af at være blevet lyttet til.

Men at du går derfra med:

  • et nyt perspektiv
  • større bevidsthed
  • mere struktur
  • bedre overblik
  • en konkret udfordring at arbejde med
  • eller en beslutning, du kan tage videre

For mig er udvikling først rigtig interessant, når den kan omsættes til handling.

Vi kan ikke altid selv se den forskel, vi gør

Det var egentlig den største læring for mig, da jeg modtog kundens tilbagemelding.

Jeg ved godt, hvordan jeg gerne vil arbejde.

Men jeg kan ikke selv vide præcis, hvordan det opleves af den person, jeg sidder overfor.

Derfor er feedback så vigtig.

Vi er ikke altid selv de bedste til at se, hvilken forskel vi gør for andre.

Nogle gange er vi nødt til at spørge.

Også selvom det føles lidt sårbart.

For nogle gange får vi ikke bare bekræftet noget, vi allerede ved.

Nogle gange opdager vi noget nyt om os selv.

Og det er måske netop dér, den mest interessante udvikling begynder.

Hvornår har du sidst bedt om feedback?

Ikke fordi du skulle udfylde en medarbejderundersøgelse.

Ikke fordi det stod på en MUS-dagsorden.

Men fordi du oprigtigt gerne ville vide:

"Hvordan oplever andre mig egentlig?"

Prøv at stille spørgsmålet til en kollega, en leder, en medarbejder eller en person, du arbejder tæt sammen med.

Og vær nysgerrig på svaret.

Du behøver ikke være enig i alt, hvad du får at vide.

Feedback er ikke en dom.

Det er information.

Og information kan give os mulighed for at vælge, hvad vi vil gøre anderledes.

Vil du udvikle dig som projektleder?

Jeg arbejder med mentor- og coachingforløb for projektledere, der ønsker at blive skarpere i deres rolle, skabe mere struktur og overblik eller få nye perspektiver på deres måde at arbejde på.

Mit fokus er ikke kun, at du skal gå derfra med noget, du faktisk kan bruge.

Læs mere om mine Coachingforløb og Mentor for projektleder og se, hvordan jeg arbejder med faglig og personlig udvikling.

Hvis du vil læse flere artikler om projektledelse, udvikling og det at få komplekse opgaver til at hænge sammen, kan du også finde dem på bloggen.

Om forfatteren

Jeg hedder Muzeyyen og arbejder som coach og projektleder. Jeg hjælper mennesker og organisationer med at skabe struktur, overblik og fremdrift – og med at omsætte refleksion til konkret handling.

Min erfaring spænder blandt andet over projektledelse, organisationsudvikling, procesforbedring og coaching.

For mig hænger faglig udvikling og personlig udvikling tæt sammen.

Det ene kan sjældent stå helt alene.

Share